Når Sandheden Kommer Frem - Strøm

Der var engang vi var kendt for frisind og tolerance

Da vi var i balance og gav en hver en fair chance

Da vi var kendt for åbenhed, kendt for håb og fred

Dem der lagde våbnene ned og nægtede at stå på geled

Til vi gav magten til højrefløjen

Så de kunne sende os alle sammen i krig på en løgn

For at bekæmpe uretfærdighed med uretfærdighed

Og så tvivl om værdighden i vores egn retfærdighed

For vores leder er en dukke der bukker sig

Lader sig diktere af George Bush og det skuffer mig

Ikk' fordi jeg ser det fra en piedestal

Men jeg sir' hvad jeg ser, og jer ser den er splittergal og rablende

Lad os invadere alverdens steder

Så de kan få det ligesom os og tro de har det bedre

Imens Osama sværger krig og lover bål og brand

Vi er jo et land i krig, så vi' et legitimt mål for ham

Det til trods sover vi trygt om natten

For det' rabatten på skatten der præger debatten

Snakken om solidaritet, hva' blev der af den

Hvis det er stilen vil jeg hverken eje eller ha' den

For George Bush sagde 1−2-10, så' der krig

Tony Blair sagde 1−2-10, så' der krig

Anders Fogh vidste ikk' hva' han sku' sige

Så han bad dem lyne ned og fortælle ham hva' de ku' li'

Hvad er i bange for

Hva' fortier i, hva' er det i løber fra

Hvad vil i angre når

Når sandheden kommer frem

Hvad er i bange for

Hvad fortryder i, hvor’n vil i mon forklare

Alt det i angrer når

Sandheden kommer frem

Når katastrofen den rammer så er vi knyttet sammen

Så gør vi nytte sammen, holder i hånd og synger støttesag

Normalt er fællesskabet svært at finde

Solidariteten finder vi vel ved verdens ende

Altså verdens ende, eller hvor fanden er den henne?

Jeg fandt den hverken i KBH eller Kerteminde

Men jeg så hvordan regeringen fik det sat i stand

Mere til os selv og mindre til de fattige lande

Og så tror de de kan komme og købe aflad

Og bilde os ind at katastrofen den er aftaget

Men det' fornemt bare at stå og ryste med raslebøssen

Når det i sidste ende kniber lidt med snakkelysten

For nationen bliver mere og mere fremmedfjendsk

Mens Anders Fogh og Bertal Haarder sipper Gammel Dansk

Det' nye tider, i kan stadig ikk' slå os ihjel

Men den enkelte må lære at passe på sig selv

For selvfølgelig står en hver sig selv nærmest

Men lær være at fortrænge det, vær i det mindste ærlig omkring det

Vi må hæve os over hykleriet

Selvom det nok kommer til at ta' os et stykke tid

Så jeg spør'

Hvad er i bange for

Hva' fortier i, hva' er det i løber fra

Hvad vil i angre når

Når sandheden kommer frem

Hvad er i bange for

Hvad fortryder i, hvor’n vil i mon forklare

Alt det i angrer når

Sandheden kommer frem

Det føles ofte lige gyldigt hvilken vej det går

Om vi bli’r snydt af George Bush eller Michael Moore

Ført bag lyset i et strengespil vi ej forstår

Hvor en hver forsøger at slikke sine egne sår

I en verden hvor sandheden er nuanceret

Og hvor løgnen den er velklædt og nybarberet

Hvor man ved at alle gemmer på en hemmelighed

Og ingen rigtig ved hvad filmen den skal ende med

Hvor vi foretager ting vi ikk' tør kendes ved

Hvor han er glad så længe han ikk' står i hendes sted

Og hun er glad så længe han ikke sår i hendes bed

Men det' desværre et forhold de begge væmmes ved

De lytter med besvære, men det er let at lære

Når de bli’r taget på sengen som Henriette Kjær

Hun er en af dem der ved hvad det indebærer

Når sandheden kommer frem, hva' si’r i til det her?

Hvad er i bange for

Hva' fortier i, hva' er det i løber fra

Hvad vil i angre når

Når sandheden kommer frem

Hvad er i bange for

Hvad fortryder i, hvor’n vil i mon forklare

Alt det i angrer når

Sandheden kommer frem

Hva' med de ting som de sagde de vil' gøre

Hva' med de ting som de gjorde uden at spørge

Hvad havde de tænkt sig at de ville sige

Når deres tid er forbi