Tvesind - MØL

Jeg æder af kundskaben træ

Jeg æder dit ord og min sorg

Fang mig før tabet

Før bitterhed indhenter mig

Jeg æder af kundskabens træ

Jeg æder og blotter din skam

Fanget I vished

I afmagtens krampagtige tag

Min styrke er sårbar

Lægger mig

Blottet, blodig

I live og varm

Min styrke er vished

Tvinger mig ned

Med skyggens vægt

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder af kundskabens træ

Jeg æder mit mod af din mund

Fanget I afsked

Med en verden

Der fængsler med lovord og larm

Den samme hånd der bar mig

Den samme hånd der kvæler alt

(Du kvæler alt)

Den samme hånd der skærmer

Den samme hånd jeg frygter I dag

(Jeg frygter I dag)

Den samme hånd der gav mig liv

Den samme hånd der splitter ad

(Du splitter ad)

Du bryder dit løfte igen

Du bryder dit løfte igen

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed dør

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed slår

Når den evige kærlighed dør

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder af kundskaben træ

Jeg river mig selv I min sorg

Skjuler mit afsavn

Fra en omsorg fortjent af troskabens kald

Jeg lænkes til kundskaben træ

Jeg lænkes til faderløs trøst

Et anker I fortid

Med din byrde af svigt og hemmelig alarm

Jeg hænger fra kundskaben træ

Jeg hænger fra kronen af rust

Synker I mismod

I sumpen af min andægtigheds værd

Jeg hænger fra ondskabens træ

Jeg kvæler mig selv I min sorg

Blændet af vished

I erkendelsers ubarmhjertige skær

Den samme hånd der bar mig

Den samme hånd der kvæler alt

(Du kvæler alt)

Den samme hånd der skærmer

Den samme hånd jeg frygter I dag

(Jeg frygter I dag)

Den samme hånd der gav mig liv

Den samme hånd der splitter ad

(Du splitter ad)

Du bryder dit løfte igen

Du bryder dit løfte igen

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed slår

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed dør

Når den evige kærlighed dør